FAKTA OM ALKOHOL • ALKOHOLENS VEJ
ALKOHOLENS VEJ FRA GLAS TIL HJERNE
Alkohol bliver optaget i blodet gennem mavesækken og tyndtarmen. Efterhånden, som den bliver optaget i blodet, føres den rundt i kroppens væv. Hvor påvirket man bliver, når alkoholen rammer hjernen, afhænger bl.a. af, hvor godt kroppens forsvar fungerer.
1. forsvar: I mavesækkens slimhinde findes et enzym, som nedbryder alkohol. Drikker man på tom mave, passerer alkoholen hurtigt gennem mavesækken over i blodbanen. Det alkoholnedbrydende ensym når ikke at virke, og man får en høj koncentration af alkohol i blodet (høj promille). Et måltid mad i forbindelse med indtagelse af alkohol forsinker mavesækkens tømning med flere timer, og enzymet får tid til at nedbryde noget af alkoholen, hvorved promillen ikke bliver så høj.
2. forsvar: Fra mavesækken føres alkoholen med blodet til leveren, hvor der findes en stor mængde af en meget effektiv udgave af det alkoholnedbrydende enzym. En del af alkoholen bliver derfor omsat i leveren, mens resten føres videre med blodet rundt i kroppen. Hver gang blodet på ny passerer gennem leveren, vil en del blive nedbrudt. Et måltid mad vil sætte gang i leverens kredsløb, så den arbejder mere effektivt.
3. forsvar: Den alkohol, som ikke er blevet omsat i første omgang, løber videre med blodet til kroppens organer bl.a. hjernen og påvirker dennes funktioner. Hvordan hjernen klarer alkoholpromillen kommer an på flere ting. En frisk og "mæt" hjerne klarer virkningen af alkohol bedst. Hvis man er sulten, er blodsukkeret lavt, og man bliver lettere påvirket, fordi hjernen får for lidt brændstof. Man bliver også lettere påvirket, hvis man er træt.
ALKOHOL PÅVIRKER HJERNEN
Det er hjernens sociale og intellektuelle funktioner i pandelapperne og hjernebarken, der først bliver lammet af alkohol. Det gælder f.eks. funktioner som logisk tænkning og sociale færdigheder. Vi mister fx overblikket over, hvordan man opfører sig i sociale situationer, og vi mister evnen til at resonere og foretage risikovurderinger. Når disse evner svækkes, slår de mere primitive instinkter som seksualitet og aggressivitet igennem. Derfor foretager vi os nogle gange ting, når vi er berusede, som vi ellers ikke ville have gjort.
Også andre dele af hjernen påvirkes. Bl.a. de dele, der regulerer vores bevægelser, hvorved vi bliver mere klodsede og har svært ved at styre arme og ben. Udover motorikken ændres reaktionsevnen og synsfeltet.
Dopamin-systemet
Et af de vigtigste nervesignalstoffer i hjernen er dopamin, hvis funktion er at ”belønne” os for at udføre handlinger, der så og sige sikrer menneskehedens overlevelse. Dopamin regulerer lystfølelse. Når der udløses dopamin, får vi det godt, og det motiverer os til at gøre de ting, som udløser dopamin. Vi føler fx lyst og velvære ved at slukke tørsten, spise og have sex, men også når vi indtager alkohol. Derfor bliver vi i første omgang opstemte af at drikke alkohol.
GABA-systemet
Samtidig aktiverer alkohol GABA-systemet, der virker beroligende, angstdæmpende og søvndyssende. Derfor kan alkohol dæmpe uro og nervøsitet. På den anden side betyder det også, at reaktionstiden bliver længere, man får tunnelsyn, koncentrationsevnen svækkes og man bliver træt. I sidste ende lammes åndedrættet, hvilket er dødeligt.
FORBRÆNDING - NEJ KAFFE VIRKER IKKE
Der findes en masse myter om, hvordan man hurtigere bliver ædru som fx at drikke en masse sort kaffe, tage et koldt brusebad eller løbe en tur. En ting er dog sikkert - der er ikke nogen af dem, der virker. Det er ikke muligt at øge den naturlige forbrænding af alkohol. Kroppen har sit helt eget tempo, og dette kan ikke fremskyndes ved hjælp af gamle husråd.
Tommelfingerreglen lyder, at man forbrænder 1 g ren alkohol pr 10 kg legemesvægt i timen. Det betyder, at en person på 60 kg er ca. 2 timer om at forbrænde en genstand svarende til en pilsner, et glas vin eller et stort glas spiritus (12 gram alkohol).
Men lad være med at regne på det, hvis du fx skal ud og køre bil eller knallert - der er som omtalt flere faktore, som spiller ind på forbrændingen, så det er langt fra sikkert, at du regner rigtigt.
KVINDER KAN TÅLE MINDRE ALKOHOL END MÆND
Alkohol er en væske, der fordeler sig i kroppens væsker. Der er ca. 80% vand i muskler, mens fedtvæv kun indeholder 10-30% vand.
Da mænd som regel er noget større og har flere muskler end kvinder, har mænd derfor ofte mere kropsvæske end kvinder til at "fortynde" de genstande, som de drikker. Generelt rummer mænd ca. 68% kropsvæske, mens kvinder kun rummer ca. 55 %.
Desuden er leveren lidt større hos mænd, og de har mere af det alkoholnedbrydende enzym i mavesækken.
Hver gang en kvinde drikker en genstand, kan en mand omtrent tåle at drikke halvanden genstand. Og hvis kvinden er lille og tynd og manden stor og kraftig, så er det omkring to genstande til manden for hver genstand til kvinden.
NOGLE KAN IKKE TÅLE ALKOHOL
I leveren nedbrydes alkohol til det giftige stof acetaldehyd og derfra straks videre til det ufarlig og nyttige stof acetat. I Asien har en stor del af befolkningen - ca. 25% - den arvelige egenskab, at deres lever ikke kan omsætte acetaldehyd hurtigt nok, hvorved det giftige stof ophobes i kroppen. Symptomerne på dette er blussende kinder, hovedpine, kvalme, hjertebanken og blodtryksstigning. Mange asiater må derfor pænt sige "nej tak" til en drink. Til gengæld undgår de tømmermænd næste dag.
Det er stort set den samme reaktion Antabus giver, hvis man drikker på Antabus, idet Antabus hæmmer virkningen af det enzym, der nedbryder acetaldehyd.
ALKOHOL, MEDICIN OG STOFFER
Nogle former for medicin gør hjernen ekstra følsom over for alkohol. Det gælder fx forskellige allergipræparater (antihistaminer), piller mod søsyge, visse smertestillende midler, hostemedicin og fx nerve- og sovemedicin (benzodiazepiner). Disse midler vil ofte være mærket med en rød advarselstrekant, men ikke altid. Tjek med din læge eller apoteket, hvis du er i tvivl, og hvis du vil være helt sikker på at undgå ubehagelige "overraskelser", så lad være med at blande alkohol med medicin.
Alkohol i kombination med narkotika kan også medføre store helbredsmæssige risici og utilsigtet adfærd.
Se netstof.dk og læs mere
|
